Spørg ETOV

Hvordan man styrer en luftballon

1. Opdrift og højde

   • Luftballonens pilot kan styre højden ved at regulere varmen i ballonen:

     • Mere varme → Ballonen stiger.

     • Mindre varme → Ballonen falder.

   • Højden er vigtig, fordi vinden kan blæse i forskellige retninger på forskellige niveauer i atmosfæren.

2. Udnyttelse af vindretninger

   • Man kan ikke ændre selve vinden, men ved at stige eller falde kan man finde en luftstrøm, der går i en retning, der passer bedre til, hvor man vil hen.

   • Derfor kræver ballonflyvning, at piloten har god viden om vejret og kender vindforholdene i forskellige højder.

3. Ingen præcis navigation

   • Selvom man kan påvirke kursen ved at vælge højder, er der begrænset kontrol.

   • Man kan ikke præcist styre sin destination som i et fly, men man kan påvirke, hvilket område man ender i.

4. Landing

   • Piloten vælger et passende sted at lande ved at søge efter rolige luftlag og åbne områder.

   • Landing kræver erfaring, især hvis der er træer, elledninger eller bygninger i nærheden.

Banedanmark er i gang med at udskifte de hidtidige signalsystemer for jernbanen (Type SR af 1975) med en ny type, som bl.a. går under betegnelsen ERTMS.

Den væsentligste forskel er:

De hidtidige SR-signaler findes i eller ved sporene og vises over for de passerende tog. Signalerne kan være visuelle, fx lanterner og skilte, eller de kan være lokale antenner med magnetfelter, som indeholder data, eller begge dele. Det fælles er, at signalet vises det sted, hvor det gælder. Signalet oplyser toget om, hvor langt der er frit foran toget og hvor hurtigt der må køres. Signalsystemet er både decentralt og centralt opbygget. Derfor behøver lokale fejl ikke at forstyrre resten af nettet, og de allerfleste slags tog kan køre på SR-strækninger med de procedurer, der er indeholdt i sikkerhedsreglementet. 

Det nye signalsystem har ingen visuelle signaler og heller ikke antenner langs sporet.Det er baseret på EU-standarder og radiokommunikation. I stedet for fysiske signaler langs banen  er alle tog konstant i radiokontakt med signalsystemet. Samtlige tog skal være digitalt tilmeldt, og en central overvågning skal konstant være opdateret med samtlige togs position, for at sikre, at sporet er frit foran det pågældende tog og dets kørsel er uden risiko. Der må kun køre tog med særligt udstyr ombord. Det udelukker fx veterantog med damplokomotiver.

Det er på langt sigt hensigten, at ERTMS systemet skal blive standard for jernbanerne i EU, sådan at det bliver lettere at køre over grænser, når det er indført overalt i kompatible versioner.