Kære medlemmer og venner af ETOV Næste møde i ETOV bliver tirsdag den 13. februar 2024 klokken 17:30 Alle er velkomne i Kulturhuset, hvor vi ses i Cafeen på første sal. Aftenens udfordring er at få liv i gamle rørradioer og bruge dem til at lytte på udsendelser fra HELE VERDEN. Vi vil prøve om vi kan finde nogle de mange radiostationer, der engang fandtes i alle Europas lande og blev vist på radioernes skalaer. Til det brug skal vi bruge nogle gamle radioer, der virker – eller kan genoplives – og en egnet antenne, der kan fange andet end støj. Mest egnet er sandsynligvis en magnetisk loop-antenne, men en lang tråd-antenne er også en mulighed. Tag derfor gerne en gammel radio med. Og hvis du har en rammeantenne, så tag den med også. Medbring gerne kamera, som kan optage radioerne i drift. Venlig hilsen Bjarne ”IT” Nielsen

Medlemsmøde hos kassereren, Peter Boytler, kl 16 Bemærk ændring Brogade 47, 1. sal

Vi mødes hos Stig klokken 18 og starter med at spise pizza sammen For adressen se indkaldelse

Vores næste medlemsmøde holdes hos Peter Boytler den 11.oktober 2024 klokken 18

Vi kan anbefale de gratis foredrag, som streames på den lokale biograf https://www.kinokultur.dk/ Premiere: 29. april 2025 Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæsere: biogeokemikere Ronnie N. Glud og Bo Barker Jørgensen Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden. De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen. Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder. Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde. På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden. __ Læs mere på ofn.au.dk/abstract/163. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet med støtte fra Carlsbergfondet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer. Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget bliver ikke tilgængeligt på nettet efterfølgende. Længde: 02:00

Gratis foredrag i biografen anbefales Foredrag: Vil resistente bakterier slå os ihjel? Premiere: 6. maj 2025 Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Sprog: dansk Pause: 20 minutter Forelæsere: molekylærbiolog Ditlev Brodersen og læge Hans Jørn Kolmos I starten af 1900-tallet kunne det være dødeligt hvis du fik den mindste skramme og såret blev inficeret med bakterier. Dengang havde vi nemlig ingen effektive midler til at behandle infektioner. Men i 1928 gjorde bakteriologen Alexander Fleming den skelsættende opdagelse af penicillin. Dette blev startskuddet for jagten på naturens egne stoffer, der kan slå bakterier ihjel – lægemidler der i dag kendes som antibiotika. Indførelsen af antibiotika er et af de største fremskridt i moderne lægevidenskab. Det har betydet, at vi i dag kan behandle de fleste almindelige infektioner, som lunge- og blærebetændelse, og på hospitalerne kan vi udføre store kirurgiske indgreb, organtransplantationer og kræftbehandlinger, hvor adgangen til antibiotika er en nødvendighed. I dette foredrag vil molekylærbiolog Ditlev E. Brodersen og læge og mikrobiolog Hans Jørn Kolmos fortælle om bakterier og antibiotika. Hør om hvordan de små encellede organismer, bakterierne, ser ud indeni og udenpå, da det netop er deres opbygning, der er grunden til at antibiotika kan slå bakterierne ihjel uden at gøre større skade på os selv. Hør også om de forskellige typer af antibiotika og hvordan de virker. Bakterierne lærer hurtigt at udvikle resistens, hvis antibiotikaforbruget bliver for stort, og de kan endda overføre denne resistens imellem sig. Verden over er de resistente bakterier på fremmarch, og samtidig er udviklingen af nye antibiotika gået i stå – dette kan få store konsekvenser for fremtidens sundhedsvæsen. En dyster prognose siger, at der i 2050 vil dø lige så mange mennesker af resistente bakterier som af kræft, hvis ikke vi for alvor gør noget ved problemet. Vi ved i princippet godt, hvad der skal gøres: Vi skal begrænse og målrette antibiotikaforbruget i sundhedsvæsenet og i den industrielle husdyrproduktion, vi skal forbedre hygiejnen, og vi skal vi udvikle nye antibiotika og metoder til at behandle infektioner. Hør om den nyeste forskning inden for bakteriernes eget immunforsvar, og hvordan det i fremtiden vil kunne bruges imod dem som et nyt våben i kampen mod de dødelige infektioner. __ Læs mere på ofn.au.dk/abstract/164. Hvis du vil tippes om kommende foredrag og modtage bonusmateriale, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier. Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er et led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet med støtte fra Carlsbergfondet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer. Foredraget varer 2 timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt under foredraget af publikum via SMS. Foredraget bliver ikke tilgængeligt på nettet efterfølgende. Længde: 02:00

Medlemsmøde i Ringsted Kulturhus

Repair Cafe Ringsted er åben i Ringsted Kulturhus fra 10 - 13 Kom og medbring dine defekte støvler, barnevogne, plastiklegetøj og maskiner, det du kan have under armen, og gode mennesker vil forsøge, om de kan hjælpe dig til selvhjælp med at reparere dem