Medlemmer,  Møder,  Projekter

Dramaet om Prebens eliminator

For næsten 100 år siden blev der bygget en prægtig radio — et teknisk vidunder fra en tid, hvor radiorør glødede varmt bag stofbeklædte fronter, og hver eneste komponent var kostbar. Dengang var radio ikke blot underholdning; det var magi i stuen.

Radioen blev drevet af to batterier: et stort anodebatteri med høj spænding og et tungere glødebatteri til rørenes glødetråde. Men strøm var dyr, og batterier endnu dyrere. Derfor byggede man en såkaldt eliminator — en smart løsning, der kunne tilsluttes datidens elnet med 110 volt jævnstrøm og dermed spare batterierne for langsom død.

Næsten et århundrede senere stod vi så med denne gamle eliminator på arbejdsbordet. Udefra så den fredelig ud. Men målingerne fortalte en anden historie.

Der var ingen forbindelse gennem den dobbelte drosselspole — det tunge støjfilter, som engang havde sørget for ren og stabil strøm til radioens følsomme kredsløb. Et eller andet var gået helt galt.

Det var Preben, der først samlede brikkerne.

På et tidspunkt i nyere tid måtte en nysgerrig — men desværre ikke helt teknisk indviet — person have forsøgt at tilslutte eliminatoren til en moderne stikkontakt. Problemet var bare, at verden havde ændret sig siden radioens storhedstid.

Ikke mere 110 volt jævnstrøm.

Nu ventede der 230 volt vekselstrøm i kontakten.

Mere end dobbelt så høj spænding — og hvad der var endnu værre: vekselspændingen stressede det gamle støjfilter langt ud over dets grænser. Den dobbelte drosselspole, som trofast havde overlevet årtier i stilhed, blev pludselig udsat for kræfter, den aldrig var konstrueret til at modstå.

Kobbertråden blev overbelastet. Isoleringen gav op. Til sidst brændte viklingen simpelthen over som et sidste suk fra en svunden teknologisk tidsalder.

Nu står vi over for spørgsmålet:

Har vi mod på at begynde det minutiøse arbejde? At fjerne det gamle laklag, åbne den skrøbelige drosselspole og forsøge at vække næsten 100 år gammel teknik til live igen, før radioen selv kommer på operationsbordet?

Fortsættes i næste indlæg …